Alle 70 dokumenterede forløb

Jesper har altid været en stille og rolig dreng. Han tog lang tid om at lære at gå og cykle, og har altid været meget forsigtig i alt, hvad han har foretaget sig. Han har gennem alle årene i skolen haft langsom indlæring og ikke gidet at lave skolearbejde eller læse en bog. Han havde svært ved at holde koncentrationen, når der skulle læses mm. Han gned sig i øjnene efter kort tid. Han har heller aldrig synes, at det var sjovt at dyrke idræt.

Han fortalte selv en dag, at han så dobbelt, og det havde han vist altid gjort. Vi fik ham testet ved en skele-ekspert i Vejle og ja, han så dobbelt. Efter lidt ikke effektiv selv-træning, skulle der ske noget andet. Vi havde hørt om samsynstræning, så vi undersøgte markedet. Vi valgte klinikken for Syn og Udvikling i Billund. Da vi startede, var Jesper 13 år og gik i 7. klasse.

Træningsforløbet blev en succes-oplevelse for Jesper. Thomas var god til at fange Jespers interesse og give ham ”opgaver”, der var tilpas udfordrende. Jesper så frem til hvert besøg og fik godt med ros og engang imellem en lille ”det tror jeg faktisk godt, du ka’ gøre bedre” for at skubbe på og udfordre ham til at overholde den daglige træning. Intervallerne mellem besøgene var typisk 3-4 uger, og efter hvert besøg var motivationen igen i top til at træne løs.

Før jeg kom op til Thomas havde jeg tit ondt i hovedet og kunne ikke læse mere end 15-20 minutter ad gangen. Mine øjne blev trætte af at læse i længere tid, og mine øjne begyndte at ryste.

Så tog vi til en optiker, fordi vi troede jeg skulle have briller, men han sagde, at det behøvede jeg ikke. Optikeren sendte mig videre til Thomas. Da jeg kom op til Thomas første gang, fik vi en masse øvelser, som vi gennemgik, og vi hørte også hvordan det fungerede. Alle de øvelser vi gennemgik, fik vi med hjem, og så skulle jeg lave dem hver dag, det tog ikke mere end en halv time. Så da der var gået ca. seks uger, skulle vi der op igen. Da vi kom der op, skulle Thomas se, om jeg var blevet bedre til de øvelser jeg fik, sidst jeg var der oppe. Hvis jeg var blevet så god til hver enkelt øvelse, at Thomas synes det var ok, så fik jeg nye øvelser, som var sværere, som jeg også skulle have med hjem.

Min oplevelse af forløbet hos Klinik for Syn og Udvikling har været meget positivt. Vi har fået en datter, der er gladere og har nemmere ved både at klare skole og fritid. Vi kan stadig arbejde med nogle småting, men det er intet i forhold til, inden vi besøgte Thomas.

Man bliver taget utrolig godt imod, og der blev taget hånd om Lauras problemer fra dag 1 og til slut.

Allerede da Mille gik i 2. klasse, startede min bekymring for hendes læsning. Mille var pligtopfyldende og motiveret for at lære på alle områder – men når det kom til læsning, stod hun af. Dansklæreren slog det hen med, at det skulle nok komme, og i de næste år følte jeg mig kategoriseret som enten overbekymret mor eller overambitiøs på min datters vegne. I 7. klasse fik Mille ekstra kursus i læsning og læsestrategier, men det var stadig en kamp for hende at læse. Vi havde i årenes løb konsulteret øjenlæger og andre fagfolk for at sikre, at vi ikke overså noget, men uden resultat.

Da Mille var knap 16 og halvvejs gennem 9. klasse, foreslog gode venner os at tage med til Billund og få Mille tjekket hos Thomas, som deres søn netop var startet hos.

En ting er selve træningsprogrammet og instruktionen på Klinik for Syn og Udvikling. Noget andet og lige så værdifuldt er Thomas’ tilgang til Mille under forløbet. For Milles læseudfordringer gjorde meget mere ondt i hendes selvværd, end jeg overhovedet havde forestillet mig – for hun vidste jo ikke, at der var andre måder at læse på end den, hun kendte og havde så store problemer med. Gennem hele træningsprocessen har hun følt sig set, respekteret og anerkendt som person. Jeg er sikker på, at det har været helt afgørende for Milles egen tro på projektet og på sig selv. For hun var ikke dum, som hun selv havde gået og frygtet, hun havde bare et problem med sine øjne.

Jeg står gerne til rådighed med yderligere information om vores erfaringer med træningsforløbet og Milles udvikling.

Smerterne startede ofte omkring øjnene, hvor jeg altid havde spændinger, og fortsatte så bagover til resten af hovedet. Smertestillende tog kun lige toppen af smerterne. Derudover døjede jeg med køresyge, havde jævnligt kvalme, og efter et piskesmæld i sommeren 2009 blev dette værre.

Oven i blev jeg ind i mellem svimmel i korte øjeblikke og kunne ikke fokusere og se klart, fx hvis jeg lige drejede hovedet for at se på noget eller hurtigt ændrede retning af blikket. Jeg fik heller ikke læst meget, da dette gik langsomt.

I marts 2015 fik jeg en laseroperation for min nærsynethed, og efter operationen fik jeg nogle spændinger omkring øjnene samt hovedpine, da synet jo i starten er lidt uklart, men ved hjælp af flere af de øvelser jeg kendte fra forløbet med synstræning, fik jeg hurtigt styr på problemerne. Hvis det skulle ske, at jeg ind i mellem får nogle symptomer som fx spændinger, ja så ved jeg, hvad jeg skal gøre ved det i dag for at stoppe det, så det ikke hober sig op og bliver til et problem.

Regitze er en glad pige på 9 år med masser af gå på mod. Rigtig godt når det kræver en ekstra indsats for at kunne koncentrere sig. Hun lader sig nemt aflede og har også svært ved at læse i mere end 5-10 minutter.

I forbindelse med motorik træning hos Anne Brodersen, blev vi anbefalet specifik øjenmotorik, således at vi kunne styrke Regitzes samsyn. Det var i den forbindelse, at vi blev anbefalet Syn og Udvikling i Billund, hvor vi kom i kontakt med Betina.

Det kan klart anbefales at få gjort noget ved selv mindre udfordringer. Det burde være en del af børneundersøgelserne allerede inden skolestart, således at der ikke er så mange, der kommer bagud fra start.

Det hele startede for mig, da jeg var 15, næsten 16 år. Jeg var i min sommerferie begyndt at læse en bog, der var lidt tykkere end dem, jeg normalt plejer at læse.

Efter et par dage, hvor jeg ikke havde lavet andet end at læse, begyndte mine øjne at skele, og min mor tog mig med til en optiker, der tjekkede mig og ret hurtig fandt ud af, hvad der var galt. Han fortalte mig, at jeg havde synsproblemer, og at jeg skulle til at bruge briller, fordi mine øjne brugte så mange kræfter på at holde sig selv på plads og at brillerne ville hjælpe mig med at få mine øjne til at slappe mere af. Da jeg så 2 år senere skal i gang med min ungdomsuddannelse, bliver jeg testet i læsning og får af vide, at jeg er ordblind.

Men i dag kan jeg ikke blot læse hurtigere, jeg kan også følge linjen, jeg er i gang med at læse og ramme den næste linje uden besvær. Jeg har også nemmere ved i dag at sætte mig og læse en bog, end jeg havde før.

Derudover er jeg ikke træt eller har ondt i hovedet mere, og mine briller bruger jeg med meget sjældne mellemrum, kun når jeg er ved at blive træt.

Sofie har haft problemer med sit syn siden 3-års alderen. Sofie sad ofte meget skævt foran fjernsynet og fik drejet sit hoved meget skævt for at se … vi som forældre undrede os, var det en dårlig vane, eller havde Sofie ”bare” svært ved at se ?

Vores læge sendte os videre til en øjenlæge, som igen sendte os videre til Sønderborg Sygehus, her blev det konstateret, at Sofie havde et dovent øje. Som hjælp til det dovne øje fik hun briller. Sofie bar briller længe og lige lidt hjalp det. Sofie blev derfor sendt til Esbjerg skeleklinik, men der var ingen skelen. Beskeden lød fra klinikken, Sofie skal af med sine og briller og så skal hun ”bare” placeres i det modsatte hjørne af hendes dårlige øje, så bliver det meget bedre, for øjet skal trænes op. (Med den viden vi sidder med i dag … ryster vi ofte på hovedet og siger hvilken træning)

Vi kan kun anbefale andre om at komme i gang. Det er mange penge, der skal bruges, og der skal sættes tid af i en travl kalender for at lave øvelserne dagligt i ca. 30 min. men det er det hele værd. Vi syntes det har været en god investering for Sofie og hendes fremtid.

Jeg har altid døjet med meget hovedpine. Men vi har altid troet, at jeg enten fik for lidt vand, for lidt søvn eller andet, der kunne spille en rolle inden for det.

En dag snakkede jeg med min tysklærer om det, og hun fortalte mig så om Klinikken for Syn og Udvikling i Billund ved Thomas. Efter som jeg havde prøvet kontaktlinser, og det ikke havde hjulpet, valgte min mor og jeg at prøve at køre til Thomas og høre om, hvad det var for noget. Da jeg gik på efterskole, og gerne ville bruge min fulde opmærksomhed på det, vidste jeg ikke helt, om det var noget for mig, men vi blev enige om, at det var noget, vi gerne ville give en chance – og det lykkedes.

Efter nogen tid begyndte jeg at kunne mærke, at jeg ikke havde så ondt i hovedet mere og kunne bedre koncentrere mig. Jeg blev til og med hurtigere til at læse. Så jeg fik også en masse andre bonusser med, end hvad det var, jeg var kommet efter.

Jeg kan klart anbefale Thomas til andre. Men man skal have viljestyrke og ville det, da man skal lave øvelserne.

Fra skolen fik jeg af vide, at Søren ofte var ukoncentreret og sad og dagdrømte, han lå ikke på samme niveau i dansk og matematik som sine klasser kammerater. Søren fik ikke lavet lektier i skolen, dette betød, at der var dage, hvor han var ved at drukne i lektier, han kneb øjnene sammen, og de var lettere røde, og han blinkede en del.

Efter endnu et lægebesøg, snakkede jeg med en medstuderende, der fortalte om samsyn. At der et par steder i landet var klinikker, og at det kunne trænes op. Jeg gik på nettet og fandt frem til Klinik for Syn og Udvikling i Billund. Straks tog jeg kontakt til klinikken og vi fik hurtigt en tid ved Betina. Hun testede Søren og konstaterede, at Søren havde samsynsproblemer.

Vi har nu afsluttet forløbet på synsklinikken, det er meget sjældent, at Søren har hovedpine. I skolen får han lavet sine opgaver, han arbejder koncentreret, og han er i læring. Han er glad for at læse bøger, og det er sjældent, han har hjemme arbejde. De lektier/ opgaver, han skal lave her hjemme, får han lavet ret hurtigt og uden brok.

Det har været en fantastisk rejse for Søren og os som forældre, vi kan varmt anbefale et samarbejde med Betina og synsklinikken i Billund.

Thomas begyndte at få store problemer med at læse allerede i 1 klasse. Det tog lang tid at læse en simpel tekst, hvis vi ikke næsten opgav. Han sad uroligt, kiggede alle andre steder end i bogen osv. Vi talte med Thomas’ dansk lærer i 1.kl, men hun mente, at det nok skulle komme, han skulle bare lige ”knække koden”. Pga. skole sammenlægning fik Thomas så en ny dansk lærer i 2. kl, og hun sagde det samme, at det nok skulle komme, og ekstra læsehjælp ikke var nødvendig, der var jo nogle i klassen, som havde det sværere end Thomas…. Men hvad kunne vi bruge det til!!

Det var så udslaget, og vi bestilte en tid i Klinik for Syn og Udvikling. Betina kunne allerede ved første test sige, at Thomas havde samsyns vanskeligheder, og jeg kunne som mor også se, hvorledes hans øjne flakkede og var ikke i tvivl om, at her kunne der gøres noget.

Vi er utrolig glade for, at vi tog kontakt til Klinik for Syn og Udvikling, for vi tør slet ikke tænke på, hvor vi i dag ville være, hvis ikke vi havde trænet sammen med Bettina, TAK fra Thomas og hans familie

Jeg led af en meget langsom læsehastighed, koncentrationsbesvær, jeg kunne ikke huske hvad jeg læste, og jeg havde generelt en dårlig indlæringsevne, og så var jeg køresyg.

Som folkeskoleelev klarede jeg mig nogenlunde. Jeg var langt fra den bedste, men jeg var lige god nok til, at lærerne ikke troede, der var noget i vejen med mig, men at jeg bare havde lidt svært ved tingene.

Problemerne med at huske hvad jeg læser, og koncentrationsbesværet er væk. Jeg kan læse timer, hvis det er interessant eller vigtigt nok. Samtidig er jeg på samme faglige niveau som de andre elever, så nu vil de gerne arbejde sammen med mig.

Jeg vil til enhver tid anbefale Klinik for Syn og Udvikling til alle med læsebesvær. Jeg har fået en god behandling, og den hjælp jeg skulle have haft i folkeskolen.

Alexander startede fint i skolen og var i begyndelsen glad for at gå i skole. Men i løbet af 1. klasse begyndte han at få sværere ved opgaverne og ved lektierne. I 2. klasse fortsatte dette desværre, og han begyndte at sakke mere og mere bagud. Alexander var meget ukoncentreret, og der skulle ingenting til, for at hans opmærksomhed blev flyttet til noget helt andet, og så skulle han til at starte forfra med læsning eller de opgaver, han var startet på. I læsning kunne han godt læse de helt nemme ord og små sætninger, men når ordene blev større, og sætningerne længere gik det galt, og han begyndte også at springe mellem linjerne og gnide sig i øjnene. Alt i alt gik det i den forkerte retning, og der kom oftere og større konflikter i forbindelse med lektierne til stor frustration for både Alexander og os. Så hørte vi om Thomas og blev enige om at prøve dette.

Efter 1. screening, var det tydeligt for os, at der var nogle ting med hans øjne og bevægelser og motorik, som var helt galt, og som vi tydeligt kunne se var en hindring for Alexander, så vi var helt med på at starte et forløb op.

Alt i alt har vi været glade for forløbet og resultatet med Alexander. Vi laver fortsat nogle ekstra tiltag for at få ham helt op på rette niveau. Forløbet hos Thomas har helt sikkert hjulpet meget så tak for dette. Martin ( Alexanders far )

Først gik jeg 0. klasse om, fordi jeg havde brug for at blive mere skoleklar. I 2. og 3. klasse gik det ikke så godt med at læse. Jeg fik briller - det hjalp mig kun i en kort periode. Min skole mente, at jeg var lettere ordblind, og det blev jeg meget ked af at få at vide. Min farmor så tilfældigvis i et ugeblad en artikel om en ung pige, der havde haft de samme problemer som mig. Hun havde gået hos Syn og Udvikling og var nu blevet en ”læsehest”.

Så begyndte jeg nede ved Thomas. Han mente ikke, at jeg var ordblind, men at jeg havde samsynsproblemer, og det kunne han heldigvis gøre noget ved. Min far var så heldig, at han kunne møde senere på arbejde, så vi kunne nå at træne, inden jeg skulle i skole – det var en god løsning for mig, fordi jeg så stadig kunne være sammen med mine kammerater om eftermiddagen.

Det hjalp rigtig meget med den træning, som Thomas gav mig. Jeg læser rigtig godt nu. Har mod på at læse tykke bøger med almindelig skriftstørrelse uden at få hovedpine og uden at blive træt i øjnene. Thomas og jeg har talt om det med at blive pilot - det kan godt lade sig gøre, nu hvor jeg har fået et normalt syn igen, ikke bruger briller mere, og skolen taler ikke længere om, at jeg er ordblind. Jeg får stor ros for min indsats i skolen. Går i 5. klasse og kan lide at gå i skole og går til mine opgaver med en følelse af og viden om, at jeg er god til det. Når jeg tænker tilbage på træningen, syntes jeg, at det til tider var hårdt. Men der var også mange øvelser, der var sjove at prøve. Men jeg er bare rigtig glad for at mine forældre hjalp mig så meget. Håber I kan bruge min lille fortælling til at hjælpe andre i gang.

Andreas var rigtigt godt med i dansk indtil slutningen af 1kl. Da der kom turbo på læsning, sakkede han bagud. Det tog enorm lang tid at læse, selvom han havde kunne bogstaver, rim osv. meget tidligt. I 2 og 3.klasse blev det kun værre. Bogstaver blev byttet rundt, og linjer sprunget over. På et tidspunkt, så vi tilfældigvis en udsendelse i TV, hvor klinik for Syn og Udvikling deltog. Jeg ringede dagen efter og fik en lang snak om Andreas' udfordringer. Vi bor i KBH og har klinikker meget tættere på, men jeg fik med samme det indtryk, at her var en meget professionel klinik med speciale i netop dette problem, og jeg følte, at vi var i trygge hænder - derfor valgte vi at tage den lange tur til Billund.

Vi besøgte klinikken 6 gange og havde to sæt opgaver med hjem hver gang - altså 2 gange 3 uger. Det var hårdt at få 1 times øvelser ind i hverdagen. Nogle gange lykkedes det bedre end andre, men Andreas nåede de mål, der blev sat. Det fungerede super fint, at der blev sat individuelle mål for hver enkelt øvelse baseret på, hvor han befandt sig i netop den øvelse på netop den dag.

Læsningen er blevet meget meget bedre. Det er stadig ikke en hobby at læse bøger, men ikke længere en hindring for indlæring af andre fag. I matematik har han taget et kvantespring og er nu blandt de bedste i klassen. Herudover er han motorisk blevet styrket og det bedste set fra Andreas synspunkt er - at han klart er blevet en endnu bedre målmand.

Han har gået i læsestue på skolen tre gange om ugen, men der var ikke noget fremskridt, han fik meget nemme opgaver for, som han godt kunne klare. Men der var ingen udvikling i det. Så vi syntes, der skulle gøres noget.

Vi hørte rigtig godt om Syn og Udvikling i Billund. Så det skulle prøves. Thomas fik Benjamin igennem en masse prøver og øvelser. Thomas kunne godt forstå, at Benjamin havde svært ved at læse, Benjamins øjne hoppede meget, så når Benjamin læste, kunne han se dobbelt, og ordene hoppede fra linje til linje.

Benjamin er nu stoppet i læsestuen på skolen, og følger klassen, har lidt mindre for end sine klasse kammerater og har stor hjælp af cd ord. Det har stort set været alt værd med alle opgaver og legene. Vi ser kun fremad nu.

Stor tak til Thomas.

Caroline gik i 4. klasse, da hun startede hos Klinik for Syn og Udvikling i september 2012, hun havde udfordringer med dansk og specielt læsehastigheden, og dansk lektierne var en daglig kamp. Skolens holdning var, at hastigheden nok skulle komme, men vi syntes ikke, at vi længere passivt kunne afvente dette.

Ved Carolines første besøg hos Thomas viste hans test af hende, at hendes hastighed var ca. 2 år bag efter det forventede, og at der var store udfordringer med hendes samsyn, som Thomas sagde, svarede de udfordringer skolen / vi daglig udsatte hende for til, at vi skulle løbe et maraton i gummistøvler, så det var noget af et bjerg, hun skulle i gang med at bestige.

Så alt i alt har det været det hele værd, og vi er glade for, at Caroline og vores familie har investeret tiden i forløbet, vi er sikre på, at træningen har bevirket, at vi med tiden indhenter det forsømte, selvom Caroline nok aldrig bliver en læsehest.

Cecilie har aldrig været interesseret i at "skrive" osv. - hun har i stedet leget med sine Schleich-heste, hoppet på trampolin, gået til ridning og gravet i jorden efter regnorme og andet småkryb. Hendes motorik var ikke synderligt god, men det er min egen heller ikke, så det var ikke noget, vi tillagde nogen væsentlig betydning, mens hun gik i børnehaven.

Cecilie startede i 0. klasse i august 2011. Hun fik hurtigt lært bogstavernes lyde og navne, og hun kunne også skrive dem. Så gik det bare lige som i stå for hende. Hun skulle jo lære at sætte bogstavernes lyde sammen til små ord, men det ville bare ikke lykkes for hende.

Og vi betaler gladeligt de penge, for den anden dag læste hun 32 sider helt uden, at vi skulle bede hende om at finde bogen frem og sagde for første gang nogensinde "jamen, jeg blev bare så opslugt, at jeg slet ikke kunne lægge bogen fra mig igen". Så får man faktisk lidt tårer i øjnene.

Kort efter han startede i 3 klasse, flyttede vi, og han skiftede skole. For at hjælpe ham valgte vi, at han skulle gå 2. kl. om i samråd med skolen. Trods dette blev danskarbejdet hurtig en kamp for Daniel (og resten af familien). Hjælpen fra den nye skole var desværre ikke, som vi havde været vant til.

Da Daniel blev storebror, fortalte vores sundhedsplejerske om muligheden for at få et forløb hos Syn og Udvikling. Et af hendes egne børn havde selv haft et forløb der, og de havde været rigtig glade for det.

Daniel har et andet gåpåmod end tidligere i forbindelse med dansk arbejdet. Det er ikke længere en kamp at skulle læse, plus han kan nu læse bøger om alle de berømte fodboldspillere, som han interesserer sig for. Han bliver ikke skræmt af, at der i teksten står ord som spektakulære mål eller lign, for det med læsningen går bare meget nemmere nu.

Ditte er nu 11 år. Da Ditte var 4 år, skulle hun til det årlige læge tjek, her mente lægen at vi skulle får tjekket hendes syn. Vi kommer herefter til en øjenlæge, for yderligere undersøgelse. Disse viser, at hun er nærsynet og har en bygningsfejl på det venstre øje, så hun skal have briller.

Vi bliver anbefalet af nogle venner, at prøve Syn og Udvikling i Billund for at gennemgå et træningsforløb med Ditte. Vi starter i foråret 2014 ved Betina, som laver en undersøgelse af Ditte, som viser at Ditte ligger ”under forventet” i flere punkter i undersøgelsen. Vi får lavet et træningsprogram til hende, for en 3 til 4 ugers periode, med vægt på de områder som ligger ”under forventet”. Dette kræver omkring 30 minutters træning hjemme hver dag. Disse øvelser er alt fra balance bom til træning med opgaver på computeren. Disse opgave på computeren fanger hende meget, her kan hun lave en konkurrence med sig selv, hvor hurtigt hun kan lave opgaven, med færrest fejl. Til tider kan der dog være hårdt for hende at finde overskud til både lektier og synstræning.

Efter Dittes egen udsagn er hun blevet bedre til at læse, hun kan se bedre, hun har fået en bedre balance, og hun har fået hurtigere reaktions tid.

Vi vil sige mange tak for hjælpen til Betina ved Syn og Udvikling, da Dittes lektier arbejde er blevet meget lettere.

Da Elina startede i 1. klasse fik hun tilbudt ekstra læsehjælp. Det tog vi naturligvis imod. Da hendes far og farmor er ordblinde, kom det ikke som en overraskelse, at Elina havde brug for lidt ekstra hjælp.

Meldingen fra skolen var, at hun var på rette vej og nok skulle lære det. Status inden sommerferien var, at hun havde knækket læsekoden. Da Elina skulle i 2. klasse skulle hun pga. skolelukning flytte skole. I den forbindelse fik hun ny dansklærer, som ikke mente, hun havde knækket læsekoden, hvilket vi var enige i. Elina blev igen tilbudt læsehjælp, som vi naturligvis tog imod.

På grund af Elinas forløb både i skolen og hos Klinik for Syn og Udvikling, føler vi os også bedre rustet til at hjælpe Elinas to yngre søskende, hvis det skulle vise sig, at de har behov for hjælp. Og vi vil aldrig tøve med at kontakte Thomas og kollegaerne i Billund igen.

Ved skole-hjem samtalerne i fjerde klasse, var håbet svundet ind; En frustreret læsekonsulent, en ældre øjenlæge og en ophængt klasselærer kunne ikke se sig ud af Esbens manglende evner som læser, og nu var der ikke mere hjælp at hente fra kommunen.

Esben glædede sig ellers til at starte i skole, men mod slutningen af første klasse gik det op for mig, at han ikke læste – men kunne teksten udenad! Han kunne huske, hvad læreren havde læst op i klassen.

Esben træner hos Betina. Der er altid opmuntring, og træningen giver resultat: Esbens samsyn og koordinering bliver bedre. Jeg får hans syn tjekket igen, og en ung øjenlæge siger, at der intet er galt, Esben skal blot bruge sine briller; Ingen dovne øjne her.

Ved skole-hjem-samtalen skal vi nu love, at der skal knokles med staveord og lektier! Men jeg må indrømme – Esben kan selv og har lige læst 30 sider i Hodja fra Pjort – selv.

Ret kort tid efter starten i 1. klasse, konstaterer vi, at Frederik har mere end svært ved at følge med i skolen, især i dansk. Læsning volder ham voldsomt store problemer, og vi må opgive den læsebog, som de andre elever har fået, og bruge en meget lettere.

Allerede da Frederik var 4, startede vi det første forløb ved Klinik for Syn og Udvikling, da Frederik havde motoriske problemer. Så da vi til den første samtale med skolen får at vide, at ”det ikke er så nemt for Frederik, men det kommer nok”, beslutter vi os for at få en vurdering fra Thomas Kirkfeldt.

Nu - et år efter Frederik blev afsluttet - læser han stadig rigtig godt, ligesom matematikken går rigtig fint. Migrænen mærker vi næsten ikke noget til mere. Han kan dog stadig ikke helt se fidusen i det med dansk… men nu er det vist mest interessen for faget - eller mangel på samme - der gør sig gældende.

Det var 6½ hårde måneder, med smil, sved og tårer – men bestemt det hele værd! Ikke én dag sprang vi over – kun dén uge i sommerferien, hvor vi var på Rhodos?. Det betød, at da det nye skoleår oprandt og Frederik skulle starte i 3. kl. var han næsten færdig i Billund. Da læseprojektet oprandt igen i jan. 2014 blev han lixet til 16 – en super fremgang syntes vi.

I dag elsker han en god bog – ofte er han ikke til at få revet væk, hvis de er super spændende?. Han tøver ikke så meget længere ved ordene og læser nemt lange ord hurtigt (øjnene ligesom glider henover ordet).

Til alle andre som har mod og lyst til at gøre os kunsten efter – mange gange held og lykke til både store og små, I vil bestemt ikke fortryde det, - men det er vigtigt at holde ud hele vejen mod målet!

Havde aldrig været den hurtige læser - I dag elsker han en god bog

Frederik havde aldrig været den hurtige læser, og nogle ord kunne der godt ”tygges” på, før han kunne se, hvad der stod – men som forældre syntes vi da ”at det gik nogenlunde fint”. Skolen har hvert år i januar 2 uger, hvor der læses intensivt, og børnene bliver delt på hold efter hvilket lix, de er på. Da læseugerne så igen op randt i jan. 2013, havde Frederik ikke flyttet sig ret meget siden året i forvejen (læste lix 8). Derfor besluttede vi at gi det en chance ved Klinik for Syn og Udvikling i Billund. Jeg havde 2 kollegaer, som havde haft deres børn igennem ”turen” ved Thomas og havde gode beretninger/erfaringer derfra. Som sagt så gjort – vi startede op i feb. 2013 ved Bettina og kløede på alt det bedste, vi havde lært. For selskabs skyld – og nu vi var i gang, tog vi også Frederiks lillebror med på øvelserne – men med de samme øvelser som Fredrik fik, og derfor ikke nogle specielt tilegnet ham (det var dog helt fint alligevel). I starten var det sjovt – meeen efter et stykke tid blev det jo hverdag. Dog var lyspunktet, når vi skulle til Billund igen og have nye øvelser – lidt spændende var det jo hver gang, for ”hvor godt mon vi havde øvet” og ”hvilke nye øvelser mon vi nu får” ?

Til alle andre som har mod og lyst til at gøre os kunsten efter – mange gange held og lykke til både store og små, I vil bestemt ikke fortryde det, - men det er vigtigt at holde ud hele vejen mod målet!

Frida er decemberbarn og starter i 0. kl. som 5,8 årig. Hun er en glad pige og kan godt lide at gå i skole, hun har dog meget brug for tryghed og faste rammer. I 1. kl. bliver vi opmærksomme på, at Frida har det svært ift. indlæring. Hun har svært ved at lære, forstå, og ikke mindst koncentrationen driller hende.

Frida fortæller os, at hun har svært ved at se bogstaverne, og at hun tror hun skal have briller, derfor bestiller vi en tid ved optikeren i Give. De er utrolige søde og tester Frida, og vi får et par lånebriller med hjem. Deres vurdering er, at hun ser fint, men at vi skal observere brugen af brillen i 14 dage, for at se om Frida bruger dem. Vi afleverer brillen igen, og de nævner ”Syn og Udvikling” i Billund. Jeg sender en mail med en beskrivelse af de problemstilliner, Frida og vi som forældre oplever dagligt, og svaret jeg får tilbage, belyser så konkret de dilemmaer vi står midt i.

Samt høre hvordan Frida trives i klassen og stille begynder at udvikle sig fagligt. Som dansklæreren sluttede af med at sige ”Frida, det de andre har brugt tre år om at lære, det har du lært i år”…………. WOW sikken et kompliment at sole sig i, både for Frida, men også for os som forældre.

Vi kunne se en klar effekt på hans motoriske færdigheder, hans balance, evnen til at afkode hvad der sker fx. på banen i holdsport, han fik styr på sine øjenbevægelser og også lidt på læsehastigheden og genkendelse og reaktionshastighed. Han blev også lidt bedre til at læse i løbet af det år, vi var derude.

Jeppe syntes nogle af øvelserne var sjove, især dem med computer og stacker cups, men generelt var det lidt en overvindelse at skulle i gang med øvelserne hver dag for ham. Han følte, det var et nederlag at skulle træne ekstra, så vi brugte meget tid på at motivere. Der var mellem 10 og 25 min. øvelser pr. dag, og det skal man være klar til at holde fast i som forælder, også når alle er trætte. Man skal regne med at tage til Billund ca. hver måned og til at investere tiden og pengene over et år, også til at tænke kreativt og anderledes og forberede øvelserne. fx. skrive staveord og klippe dem ud osv. Det kan anbefales at lave noget om morgenen, når barnet er frisk. Heldigvis er der mange øvelser, hvor barnet selv kan se sit eget fremskridt og konkurrere med sig selv eller evt. mor eller far eller en kammerat. Skolen syntes også, de kunne se en effekt i de første måneder. Jeg har indtryk af, at især dem, som fx. har samsynsproblemer ser en meget klar effekt.

Der er mange, som har spurgt os ind til, hvad vi synes om programmet efterfølgende, og vi har anbefalet at få barnet testet til alle, men vi ville gerne have vist et eksempel på de øvelser, man laver på computeren, for det ”sælger” ideen godt til børnene.

Jesper blev, efter mange opfordringer fra os forældre, testet for ordblindhed på skolen, vi fik at vide, at han var meget svagt læsende

Vi fik noget ekstra støtte på ham, men de syntes, han var svær at få til at koncentrere sig og komme i gang, vi følte ikke, der skete nok.

Det er endelig blevet godt med læsning, syntes også der sket fremskridt med hastighed, men det har også været en kamp. Vi har ikke ligefrem haft opbakning på skolen, så det har også presset ham rigtig meget. De har give ham ekstra støtte i dansk (som selvfølgelig er dejligt ), men støttetimerne har ligget i alle de ikke boglige fag, så han kommer til at køre på overtid. Han får ikke lov til at have nogle af de fag, han er rigtig god til, hvilket han bliver noget frustreret over, det har så resulteret i, at han ikke ville læse i en periode. Men nu synes jeg, at han er kommet i gang igen. Vi ikke færdige, men vi fået nogle redskaber til at komme videre.

Vores søn Jonas på 11 år har i perioden august 2013 til april 2014 fulgt et synstræningsprogram hos Betina.

Skolen var inde på, at Jonas måske var ordblind og ville gennemføre en test.

Han har stadig udfordringer med læsningen og kan have svært ved at læse specielt matematik opgaverne. Jonas har i mellemtiden fået nye lærere, som støtter ham og hjælper ham med højt læsnings tekster. Samtidig med at han får yderligere støtte i lektiecafeen.

Som forældre har vi presset mere på efterfølgende, fordi vi har kunnet se beviset for – via forløbet hos Syn og Udvikling - at en tilrettet indsats giver mærkbare fremskridt på kort tid.

Jonas begyndte i en ret tidlig alder at snakke, og han sprog var rigtigt godt, så derfor kom det helt bag på os, at han i skolen ville få det så svært med at læse. Jonas har siden første klasse gået på intensivt læsekursus. Jonas gik på dette kursus indtil 4. klasse, men så efter 4. klasse kunne skolen ikke tilbyde yderligere hjælp. Vi bad derfor om at få ham testet igennem PPR, men uden egentlig at nå frem til noget brugbart. Vi fik at vide, at Jonas havde nogle områder, hvor han var knap så god, men det mente de (fagfolkene), at det skulle vi bare acceptere, og vi fik at vide, at han skulle nok komme efter det. På dette tidspunkt gik han i 5. klasse men læste kun på 2.-3. klasses niveau.

Vi oplevede også, at selv om han lige havde læst en bog, så kunne han næste ikke genfortælle den, og at det gang på gang var de samme ord, som drillede ham, ord som f.eks. der, den, det, han og hun osv.

Vi var målløse og overraskede over, hvor meget der var sket på så kort tid. Det var helt sikkert en hård periode med træning hjemme hver dag, men i dag, når vi ser tilbage, er det absolut det hele værd. Vi fortryder, at vi ikke hørte om Billund Syn og Udvikling noget før, for det ville have gjort, at Jonas i dag ikke skal indhente alle de år, han har tabt. Men han er ved godt mod i dag og tør springe ud i tingene, og vi ser helt sikkert en mere sikker og udadvendt dreng i dag.

Vi stiftede bekendtskab med Klinik for Syn og Udvikling i Billund i efteråret 2011. Vi så et opslag på Rødding Friskole, hvor Karoline på det tidspunkt gik i 2. klasse, som inviterede til et foredrag med Klinik for Syn og Udvikling. Vi var på det tidspunkt meget frustrerede over, at Karoline havde meget svært ved at få gang i læsningen. Hun stavede sig igennem teksten og havde efter et øjeblik glemt det ord, hun lige havde brugt lang tid på at stave sig igennem. Den daglige læsning var bestemt ikke nogen hyggestund, og Karoline havde meget svært ved at koncentrere sig og holde fokus. Da vi startede i Billund hos Betina, havde Karoline stadig problemer med at skrive sit navn rigtigt, hun spejlvendte mange bogstaver og tal og sprang rundt i linjerne i læsebogen.

Vi tog i november 2011 til klinikken og fik lavet en screnning af Karoline og Betina mente, at hun godt kunne hjælpe Karoline.

Vi er glade for at vi gennemførte et træningsforløb hos Klinik for Syn og Udvikling og føler, at vi dermed har gjort, hvad vi kunne for at få ”den side af sagen” fikset og har givet Karoline de synsmæssige færdigheder det kræver at blive en god læser. Nu arbejder vi videre med, at Karoline skal blive ved med at være glad for at gå i skole. Vi støtter hende, så godt vi kan, så hun kan udnytte det, hun har, bedst muligt og blive ved med at være en glad, sød, kærlig og samarbejdsvillig pige.

Kathrine glædede sig som de fleste børn til at starte i skole, og i 0. klasse var der heller ikke de store problemer. Og når vi kigger tilbage, er det alligevel tydeligt, at de første tegn melder sig i 0. klasse. Kathrine havde svært ved at koncentrere sig, når hun skulle kigge i en bog. Efter ca. 5 minutter gned hun sig voldsomt i øjnene, og havde svært ved at sidde stille. Det var ikke noget, vi som forældre var så bekymrede over i 0. klasse, men det blev vi i høj grad i 1, 2. og 3. klasse.

Lektierne blev en daglig kamp. Når Kathrine skulle læse, skete det indimellem, at hun sprang linjer over eller sprang over på modsatte side. Kathrine havde ekstremt svært ved at lydere sig frem med bogstaverne og gættede i et væk. Det var både frustrerende for både Kathrine og os som forældre, og det endte ofte med udsagn som ”så kig dog ordentligt i bogen”, ”sid nu stille” og ”bliv nu på linjen”. Resultatet var indimellem en pige, som til sidst kunne ligge modløs med overkroppen hen over bordet, og som ikke havde fået noget ud af lektierne.

Kathrine går nu i 5. klasse og kan fint læse ½ time uden pauser og problemer. Hun får fortsat ekstra privat læsehjælp, idet der stadig er noget, som skal indhentes. Men læsekoden er knækket, og hastigheden er øget markant. Vi har fortsat fokus på Kathrines tro på at kunne opgaverne, idet det sidder dybt i hende, at hun ”nok” ikke kan. Det ville være så godt, hvis folkeskolen havde anbefalet en synstræningsklinik i 0 eller 1. klasse, idet det ville have afhjulpet mange af de udfordringer og problemer, som Kathrine har haft.

Kira begyndte i børnehave i 2003, og efter noget tid lagde pædagogerne mærke til, at hun ikke udfoldede sig helt på samme måde som de øvrige børn derhenne, hun fulgte ikke med de øvrige børn rent motorisk og deltog derfor ikke i nogle af de lege, som børnene havde indbyrdes, hun kunne ligesom gå i hendes egen verden og bruge meget tid på at lege for sig selv, på trods af det var hun altid i et glimrende humør

Vi fik gennem børnehaven hjælp fra kommunen med en, der kom og trænede med Kira i børnehaven, hvilket både vi og Kira var meget glade for, så i fællesskab med børnepsykologen og børnehaven blev vi enige om, at Kira var skole klar.

Kira er heldigvis stadigvæk en enorm glad, omsorgsfuld og kærlig pige, som ikke lider af mindreværd pga. hendes problemer, hun gik altid til øvelserne derhjemme med et smil på læben og koncentrerede meget om at gøre sit bedste hver gang. Det gav bonus, hver gang vi var hos Thomas, fik hun ros, i klassen begyndte det også at hjælpe på det, så nu er det kun efterslæbet, vi arbejder med, og der er meget som skal gennemgås, men stille og roligt er der fremgang at spore, hun læser nu bøger i fritiden, hvilket hun ikke gjorde tidligere, laver matematik opgaver med en meget lille fejlmargin og knyr stadigvæk på med smil og en positiv indgangsvinkel, jo Kira skal nok få sin eksamen og uddannelse..

Øvelserne var f.eks.: Snurre 3 gange rundt med hovedet nedad. Gå på line med strømpefødder og bare tæer. Sjippe forlæns og baglæns. Kaste 10 forskellige ting i en spand skiftevis med klap på højre og venstre øje. Han fik en holder til en IPhone, som skulle hænges op i loftet, og han skulle ligge under den og kigge på den, mens den drejede rundt, vandret, lodret og sidelæns, træne de 120 ord, nær og fjern læsning og mange flere øvelser. Lasse øvede sig hver dag ca. 30-40 minutter. Det var sjovt, men også hårdt at lave synstræning. Lasse og hans lærer mærkede også pludselig, at det blev nemmere for Lasse i skolen, og det var nok til at fortsætte med øvelserne. Det går bedre med at læse og Lasse har fået mere lyst til at læse. Han afkoder nu mange flere ord. Han springer heller ikke mere ord over i teksten. Ved morgen læsning, hvor Lasse selv læser, deler han ordet med fingeren, hvis der er et svært ord der driller. Lasse er blevet hurtigere til at løse opgaver og er god til at nå noget i skolen og bliver nu ofte færdig oppe i skolen. Sidemakkeren spørger Lasse om hjælp, og han har nu overskud til at hjælpe. Er bedre til at koncentrerer sig i støj. Han spejlvender slet ikke bogstaverne i samme omfang som før, hvis han gør opdager han det selv. Lasse har generelt fået mere overskud. Der er ikke mere brok over lektier. Vi synes det er helt fantastisk hvad der er sket med Lasse. Oveni har det også gavnet Lasse til ishockey, hvor han står i mål. Han er blevet bedre til at fokusere på pucken på banen og gribe pucken i griberen.

Lasse skal til skolehjemsamtale i 1 klasse. Som forældre tror vi bare, at vi får at vide, at Lasse sidder uroligt og ellers kan følge nogenlunde med. Men samtalen tager en uventet drejning, da lærerne fortæller, at Lasse har store problemer med at læse og svært ved at koncentrere sig. Det viser sig, at Lasse har begyndende læseproblemer, hvor han bytter rundt på bogstaverne og spejlvender tallene i matematik. Han har koncentrationsproblemer i form af, at han afledes let og sidder uroligt (flytter stilling eller piller ved ting mm.) når der læses, samt hovedpine. En af hans lærere foreslår Syn og Udvikling i Billund.

Efter samtalen reagerer vi først: bliver kede af det på Lasses vegne og nervøse for, om han skal gå 1. klasse om. Vrede på os selv, fordi vi har presset Lasse til at læse – presset ham til at læse, selvom han undervejs sad med tårer i øjnene. Føler også vrede overfor skolen, grundet at de ikke tidligere har nævnt noget overfor os – vi havde ikke på fornemmelsen, at det gik så dårligt for Lasse. Føler os faktisk magtesløse og ønsker bare at hjælpe Lasse hurtigst muligt.

Lasse kommer i alt 10 måneder ved Syn og Udvikling i Billund og har Betina under hele forløbet. Langsomt sker der en positiv udvikling med Lasse: han bliver bedre til at læse, bliver en gladere dreng og vokser en meter hver gang der sker fremskridt. Men det har også været en kamp for alle i familien at lave øvelserne, dels det at skulle være motiveret hver dag overfor Lasse (samt lillesøster). Hårdt de dage hvor han hader øvelserne. Det hjalp lidt på hans motivation, da han fik ”fri” hver weekend for øvelserne – vi havde faktisk alle brug for dette korte frirum. Størst er glæden den dag, Lasse kommer hjem fra skolen og fortæller, at han er rykket et læsehold op i klassen – der vidste vi, at vi havde valgt rigtigt for Lasse mht. at komme ved klinik for Syn og Udvikling.

Lukas er 11 år og går nu i 4. klasse. Lukas havde et helt normalt forløb i 1. første klasse, men allerede i 2. klasse begyndte han at komme bagefter mht. læsning og stavning. Det gjorde på ingen måde det hele nemmere, at Lukas simpelhent ikke gad at læse eller skrive. Der begyndte at komme mange konflikter hjemme i forbindelse med lektielæsning. Det var absolut ingen hyggestund at lave lektier med Lukas. Mange gange har vi været ved at kaste håndklædet i ringen og sige, at vi ikke gad at lave lektier med ham. Da Lukas kom i 3. klasse blev vi en eftermiddag ringet op af en meget bekymreret klasselærer, der mente, at den var helt galt med Lukas´ forståelse af de tekster, han læste. Lukas begyndte nu at gå til ekstra læsning i skolen. Et halvt år gik med ekstra læsning uden effekt, og så var det vi tænkte, at nu måtte der ske noget. Vi fik kontakt til Syn og udvikling i Billund, hvor Lukas gennemgik et halvt års træning ved Thomas.

Det har på mange måder været en sjov og god oplevelse at komme hos Thomas. Lukas tænkte af og til, at det var nogle værre øvelser han fik med hjem, men Thomas fik blandet øvelserne sådan, at der også var noget, som Lukas syntes var sjovt. Efterhånden som tiden gik, begyndte Lukas at yde det allerbedste han kunne, for han ville så gerne vise Thomas, at han kunne øvelserne. Det har været en god og anderledes måde at være sammen med Lukas på. Tit skete det, at hele familien skulle prøve nogle af øvelserne, for selvom det så nemt ud, så kan vi hilse og sige, at det er det ikke.

Magnus gik i slutningen af 2 klasse, da jeg besluttede at få lavet en prøve test hos Klinik for Syn og Udvikling. Jeg fik lavet testen pga. at Magnus var aktiv i de første par timer i skolen, derefter forsvandt koncentrationen.

Vi fortsatte forløbet i Billund i ca. 10 mdr. Når vi havde været i Billund og fået nye opgaver med hjem, var det med gå på mod, at Magnus gik i gang med dem.

Jeg er lykkelig for, at jeg gjorde det/valgte på min drengs vegne, at det var forsøget værd. Jeg ville ikke sidde om 2 år og tænke, hvorfor prøvede jeg ikke, tænk hvis det hjalp. Og det gjorde det, har en dreng der er så sej.

Vi snakkede om, at hun skulle flytte skole, da vi havde 2 skoler i byen. Skolen, hun gik på, blev nedlagt, så hele klassen blev flyttet, så det gik af sig selv.

I 2. klasse gik det lidt bedre til at starte med, men vi kunne godt se, at vi skulle gøre et eller andet. Manjas mor så et eller andet om synstræning i fjernsynet, men Manja var lidt skeptisk til at starte med – men tog da med til Billund ( og har aldrig fortrudt det ).

Det er den bedste tid, vi har givet ud på vores datter, selv om det har kostet tid, sved og tårer. Vi har svært ved at få armene ned, efter det flotte resultat Thomas har leveret. Vi kan kun anbefale andre, der har samme problemer, at tage til Billund. Thomas er utrolig god til at gøre det på børns præmisser.

Maria havde problemer med stavning og læsning helt fra starten, da hun begyndte i skolen. Hun kom til øjenlægen, som ikke mente, der var noget galt.

Vi pressede på for at hun skulle øve læsning herhjemme, og det gav mange konflikter. Maria var uheldig i de første 4 år i skolen, at hun havde så mange skift imellem lærerne, så der var ikke rigtig en, der lærte eleverne at kende.

Maria mærkede ret hurtig en fornemmelse af, at hun blev bedre. Hun mærkede fremgang med læsning, og hun fik derfor mod på at fortsætte. Forløbet varede 10 måneder og da vi lavede en afsluttende test hos Betina, var det med en klar forbedring.

Lige pludselig gik Michelle i 7. klasse og det var ikke blevet en s…. bedre. Vi blev som forældre urolige – nu havde de i mange år sagt – det skal nok forsvinde, men det gjorde det jo ikke.

Hvorfor byttede hun også altid rundt på b og d ? Hvorfor skulle vi ”sloges” hver gang hun skulle læse? Hvorfor ville hun aldrig øve på staveord – det kan ikke betale sig, sagde hun altid – jeg har alligevel alle forkerte. Hvorfor ville hun aldrig låne bøger med særlig meget tekst? Hvorfor, hvorfor, hvorfor – der var så mange spørgsmål. Og altid endte det i gråd og frustrationer. Hun hadede sig selv, og alt hvad der hed skolearbejde.

I dag ser hun gerne film med undertekster. Hun har styr på d og b. Hun læser også noget mere. Hun kan huske, hvad hun læser.

Michelle er blevet en meget mere selvsikker pige. Og det kan vi takke syns- og indlæringsklinikken for. Det er de bedste penge vi nogen sinde har givet ud.

Jeg var engang via mit arbejde som pædagog inviteret til at høre et oplæg om synstræning. Oplægget blev holdt af Syn og Udvikling klinikken i Billund. I oplægget hørte vi om, hvordan de arbejder ved syn og udvikling, og ligeledes om hvilke udfordringer de børn/ voksne, de arbejder med, har.

Vi kontaktede Syn og Udvikling, da vi følte, at det skulle afprøves for at styrke vores søn i hans bøvlede skolearbejde. Oliver startede ved Syn og Udvikling som 9-årig efter at have afsluttet 2.kl.

Efter forløbet ved Syn og Udvikling er Oliver blevet testet positiv for ordblindhed. Oliver har i starten af 4. kl. fået et halvt års læseboost i en læseklasse specielt for børn, som har ekstra brug for læse/skrive støtte. Oliver er glad og trives med det, fordi han får den støtte, som han har brug for. Vi glæder os til at følge hans positive udvikling.

Oliver har via forløbet ved Syn og Udvikling fået optimale vilkår for at udvikle hans læsekompetencer. Og vi er ikke i tvivl om, at det var godt givet ud at vælge Syn og Udvikling til.

Vi vil gerne takke Thomas og klinikken for Syn og Udvikling, uden Jer var vi aldrig kommet videre.

Vi vil først fortælle lidt om, hvad vi var igennem, inden Peter kom til klinikken. Peter er født meget skeløjet, øjnene drejede uafhængigt af hinanden, så Peter kunne læse Anders And og se TV samtidig. De første år synes vi ikke, at der var noget galt med lillebror, han nød at lege ude og nød at blive beskidt. Vi drillede tit Peter med, at han var en bangebuks, for når han skulle op på en ny rutsjebane, tog han tilløb rigtig mange gange. Han kravlede 2 trin op og gik ned igen, gik hen til nogle andre legeredskaber, kom tilbage og gik 4 trin op, og alt efter hvor høj rutsjebane var, kunne det gentage sig mange gange, indtil han var kommet over. Der var mange lignende historier. Typisk for Peter var også, at når han kom hjem fra dagpleje/børnehave gik han ind på sit værelse og legede selv i ca. 1 ½ time. Jo ældre Peter blev, jo flere små problemer dukkede der op.

Lige nu venter vi på en ny test, om Peter skal på en speciel efterskole, eller om han skal på en efterskole for unge med læsebesvær. Fremtiden bringer, at Peter gerne vil på landbrugsskole, og der har han været i praktik og er fundet egnet.

Som sagt er vi rigtig glade for, at vi opsøgte Thomas, og at han lavede et skræddersyet program til Peter. Vi kan kun anbefale, at man søger hjælp, - og det er aldrig for sent

Philip startede ved Syn og Udvikling i Billund i april 2014, han gik på det tidspunkt i 6. klasse. Philip har altid haft lidt svært ved at læse og stave. Specielt når han skulle læse, gik det meget langsomt, og han havde brug for at følge teksten med en finger, han kunne ikke huske, hvad han havde læst og blev hurtig træt i øjnene, når han læste. Ved Syn og Udvikling fandt vi ud af, at Philips øjne kører i en meget hakkende bevægelse, og det var bl.a. det, der gjorde det svært for ham at læse.

Vi havde et forløb på 5 måneder, hvor vi hver dag (også i ferier) lavede øvelser 20-30 min. Det var sjove øvelser, som blev ændret hver 3. uge. Man skal dog være indstillet på, at det er hårdt arbejde, især for barnet, men også for forældrene, så man skal ville det, men det er virkelig det hele værd, og vi er så glade for, at vi fik kendskab til Syn og Udvikling! Alle med behov for det burde have muligheden!

Thomas fra Syn og Udvikling er rigtig god til at gøre det til en sjov oplevelse at komme hos ham og at lave øvelserne. Vi kan på alle måder anbefale et forløb ved Syn og Udvikling! Det er en vigtig investering i dit barns fremtid!

Vi hørte om klinikken ”Syn og Udvikling” gennem gode venner, der trænede med deres søn hos Thomas. Vores egen søn Rasmus, var dengang 10 år og gik i fjerde klasse.

Han var ked af at gå i skole, havde svært ved at følge med i tavleundervisningen og kunne ikke overskue den enorme mængde af lektier, han skulle lave.

Rasmus har stadig udfordringer med at gå i skole og skal arbejde for sagen, men vi er helt sikre på, at træningen har hjulpet ham rigtig godt på vej. Vi ville bare ønske, at vi havde hørt om klinikken ”Syn og Udvikling” før, så Rasmus kunne have fået hjælp tidligere i hans skoleforløb.

Signes storebror har altid haft utroligt nemt ved det hele og læst en mængde bøger med stor læseiver. Så Signe var noget af en udfordring!

Hun starter i 3. klasse, og mine pædagogiske evner og min energi er ved at være opbrugt. Min mand og jeg er så til et foredrag i slutningen af oktober 2010 i Vojens, hvor ”Syn og udvikling” er i Sønderjylland for at fortælle.

Vi er så begejstrede for Syn og Udvikling, at jeg også i forbindelse med mit job som dansklærer med stor succes har foreslået forældre til mine elever at henvende sig til klinikken i Billund.

Da Simon startede i skole, blev det pludseligt svært at være forældre og svært at være Simon. Det boglige har aldrig haft Simons interesse, og det mente vi var fordi, han nok var en dreng, og han syntes det var sjovere at lege.

Men skolen stillede jo løbende større og større krav til Simon, og over tid blev det en kamp, både at få Simon i skole og få ham til at lave lektier. Simon så rødt, hver gang han så en læsebog, og der var stort set konflikter hver eneste dag. Vi var en hel familie på 5, der til sidst var udmattede. De daglige konflikter fyldte bare så meget, og Simon lærte ingenting. I skolen var der aftalt at holde lektie pause, og det gavnede jo heller ikke Simons fremtid. Vi var seriøst bekymrede for vores søns fremtid. Simon var kørt helt ud på et sidespor, og PPR blev tilkaldt for at få belyst hans problemer. Det endte med en udredning og en diagnose, som lød på en blandet udviklingsforstyrrelse, men det hjalp jo stadig ikke i skolen.

Vi har fået en dreng, der nu selv kan planlægge sit skolearbejde og kan se nødvendigheden i at lære at læse. Der skal lyde en uendelig tak her fra Tjørring, fordi man som nødstedte forældre alligevel har et sted at henvende sig, når systemet ikke har løsningerne.

Vi fortæller alle på vores vej om Jeres fantastiske arbejde.

Jeg havde analyseret min søn igennem et par måneder, når han skulle læse. Når han skulle læse, flyttede han bogen op og ned og til højre og venstre og ville helst ligge på ryggen for at læse. Han græd, hvis han skulle sidde ved et bord og læse. Han kunne læse ord på max 3 bogstaver.

Jeg havde vidst siden 1. klasse, at han havde svært ved at læse. Da vi har ordblindhed i familien, var jeg ekstra opmærksom, men var næsten sikker på, at Simon ikke var ordblind.

Tak til Thomas, for at få denne mulighed og for at have det værktøj, til at min søn kan komme videre med hans læsning.

Flot kæmpet min dreng.

Så inden sommerferien var slut d. 6. august 2015, havde Sofie en tid hos Syn og Udvikling i Billund, hvor de med det samme kunne fortælle, at de kunne hjælpe Sofie med de udfordringer, hun havde.

Den træning, vi har fået hos Syn og Udvikling, har hjulpet Sofie på mange måder. Hun er blevet en mere social pige, og tror mere på sig selv. Tør at opsøge/spørge de andre piger i klassen, om de har lyst til at være sammen, og har på den måde fået opbygget gode relationer til et socialt netværk, som hun 100 procent også kan regne med.

Har også haft stor gavn af "det hemmelige stavetrick" ifh. til diktat, eller hvis der har været ord, der har drillet.

Så da vi for sidste gang tager turen til Billund, er vi super glade for at have fået disse redskaber til at hjælpe hende.

I Esbjerg engang for længe siden i sommeren 2003 sagde pædagogerne i vores datters børnehave, at hun var SÅ dygtig, rigtig skarp og klar til skolestart. Men hun havde klippekort til skadestuen, men som de sagde derinde ”aktive børn kommer til skade” Godt startede skolen, men i første klasse sank hun lidt bagud med læsningen, dansk læreren mente, at hun ikke havde bygget bro mellem højre og venstre hjernehalvdel. Matematiklæreren mente, at hun var motorisk sen udviklet. Dette afkræftede både klaverlærer og danselærer, så sidst på skoleåret (2005) fik hun bevilget 4 måneders ekstra dansk, men de lå i matematik timerne, hvilket jo ikke var smart.

I slutningen af 2. klasse beder vi om mere ekstra hjælp, men der er ikke økonomi, og der er jo andre børn, der også skal have tilbudt ekstra hjælp. Så aftaler vi med hendes lærer, at de SKAL hjælpe hende med at skrive lektier ned i bøgerne, så vi kan hjælpe hjemme, for hun er distræt og husker ikke rigtig, hvad de har lavet i skolen.

Tænk hvor mange andre børn og voksne, der er i vores lille Danmark, som tror de er DUMME, men som ”bare” skal have den rette hjælp. En Quick test hos Syn og Udvikling kunne være netop det, der skulle til for at ændre kursen hos et menneske. Det danske skolesystem er godt men ikke godt nok. Jeg tror, at kommunerne ville vinde flere højt uddannede folk, hvis de havde differentieret undervisning og fangede vores børn tidligere. Sidst men ikke mindst – Bare fordi man ikke kan se det, så betyder det jo ikke, at det ikke eksisterer. Vi er evigt taknemmelig for at have mødt vores redder fra Syn og Udvikling. Tusind tak!

Efter Tilde startede op i 3 kl. blev det klart for mig, at det som jeg troede var et spørgsmål om, at Tilde havde brug for at lege bogstaver og tal på plads i et andet tempo end hendes venner,.. ikke helt var fakta..

Tilde har altid været super glad for skolen og det sociale netværk. De kreative fag blev hurtigt hendes favoritter, men da hun mærkede at hendes venner begyndte at knække koderne i matematik og dansk og hun ikke kunne følge med ligegyldigt hvor energisk hun prøvede, mistede hun mere og mere selvtilliden. Der var en enorm uro indeni hende, ordene hoppede og koncentration var et fremmedord. Hendes fokus blev mere og mere, hvad de andre kunne, som hun ikke magtede. Vi forsøgte på skolen med special træning i et par dansk timer i ugen, men helt andre tanker fyldte nu Tildes hoved…… for hvad nu hvis hun mistede hendes venner, fordi hun ikke ku’ de samme ting?… ville de bare se hende som ”dum”?... og, hvad nyttede det hele, når ligegyldigt hvor meget hun øvede blev de andre bare bedre?

Som enlig forsørger var det selvfølgelig en stor udgift, da der ikke bevilliges tilskud, men jeg søgte et legat og var så privilegeret af få lidt hjælp derfra…

Jeg sender 1000 vis af tak til dig Thomas, for din professionelle – men også helt igennem skøre, skæve og sjove personlighed i den måde du håndterer børnene på.

Der var engang en dreng, som hed Tobias. Langt hen af vejen, var Tobias en glad dreng, som elskede at lege, bruge sin krop og være sammen med sine venner og familie.

Tobias voksede op på en lille gård på landet. Han trivedes rigtig godt i sin naturbørnehave, hvor han nød at være ude hele dagen og hyggede sig med de andre børn.

Endnu et ½ år gik, inden Tobias blev indkaldt til endnu en test hos Thomas, som skulle tjekke om forandringerne holdt. Det gjorde de heldigvis, og derudover kunne forældrene gladeligt berette til Thomas om en glad og tilfreds dreng, der selv lavede lektier, var blevet gladere for at gå i skole og sidst men ikke mindst, havde fået troen på sig selv tilbage…..…..sikke en perfekt afslutning på historien om ”Drengen der havde svært ved at læse”.

Drengen der havde svært ved at læse.

Der var engang en dreng, som hed Tobias. Langt hen af vejen, var Tobias en glad dreng, som elskede at lege, bruge sin krop og være sammen med sine venner og familie.

Endnu et ½ år gik, inden Tobias blev indkaldt til endnu en test hos Thomas, som skulle tjekke om forandringerne holdt. Det gjorde de heldigvis, og derudover kunne forældrene gladeligt berette til Thomas om en glad og tilfreds dreng, der selv lavede lektier, var blevet gladere for at gå i skole og sidst men ikke mindst, havde fået troen på sig selv tilbage…..…..sikke en perfekt afslutning på historien om ”Drengen der havde svært ved at læse”.

William er en dejlig mild, omgængelig og social dreng, der elsker at spille fodbold. William fik som 3-årig dræn i øret, da han døjede med væskeansamlinger, der så gik ud over hørelsen. William har siden 0-klasse haft svært ved dansk trods det, at vi har læst og læst med ham. I starten gjorde William det, at han lærte læsningen udenad hjemmefra, så han kunne det nede i skolen. Men i 2. klasse blev også lærerne opmærksomme på Williams manglende læseudvikling, selvom vi havde pointeret det i 1. klasse. Han havde svært ved gængse ord som det-den, men-med, op,om osv……. Hvis jeg havde læst ordet: det, kunne han ikke genkende ordet kort tid efter.

Der tænkte jeg ”nej det kommer ikke, vi skal have hjælp udefra NU!” Jeg søgte på google: samsynsproblemer, da jeg igennem et stykke tid, havde lagt mærke til, at Williams øjne ikke havde samsyn og var meget flakkende, når han skulle læse især. Her fandt jeg www.syn-udvikling og læste mange af de beretninger, der var skrevet og tænkte ”det er der, vi må have hjælp til William”.

En helt unik kommentar Thomas kom med første gang, vi var der, var: ”Hvordan tror du din far ville have det, hvis han skulle løbe maraton i et par gummistøvler”? Det beskriver det visuelt godt, hvordan børn har det, når de bliver pisket og pisket til at læse, og hvor svært det er at nå i mål, når deres værktøjskasse ikke er fyldt op.

Tusind tusind tak for hjælpen med William og din specielle måde at være på Thomas, lige noget der falder i Williams smag.